Mange forældre i dag kan synes det er svært at sætte rammer og tage ledelse i familien. For hvordan gør man det på en måde, der både respekterer ungernes og ens egne grænser? I forsøget bliver vi måske for strikse eller for utydelige, og ingen af delene leder til dét, de fleste forældre ønsker, nemlig samarbejdslyst hos ungerne.
Børn har brug for tydelige voksne, der kan vise vejen. Den grundlæggende fornemmelse af, at ‘der er voksne, der passer på mig’, ‘mor er klippen, jeg kan vende tilbage til’, gør børn trygge og rolige. De kan langt mindre overskue verden end os voksne, og kan derfor ikke tåle at være øverst i hierarkiet. Heller ikke, selvom de måske får os til at tro det.
Du styrker muligheden for samarbejde, når du fortæller barnet kort og konkret, hvad du vil have det til at gøre: Jeg vil ha at du sætter dig ned på stolen, taler stille og roligt, rydder klodserne op, siger STOP (i stedet for at slå) osv. Når du guider og giver anvisninger på denne måde, skal barnet ikke først oversætte ‘forbuddet’ (det barnet skal holde op med), hvilket barnet skal være ret gammelt for mentalt at kunne gøre. Du gør det med andre ord nemmere for dit barn at høre efter, når du guider helt konkret.
Se her hvordan mor fortæller Louis, hvad han skal gøre ‘sæt dig ned’ og anerkender, når han har gjort det. Det er noget af dét, der skaber samarbejdslyst, også i situationer hvor der er mere på spil end i denne situation:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar